Peetz Design

overskrift

Find os på stand R9

På standen vil du møde Lizette og Annette. Vi kan hjælpe dig med at finde det rette gårdskilt, vægskilt, boksskilt m.fl. Når du har besluttet dig for et skilt, kan du vælge at få tekst på. Vi laver skiltet færdigt til dig, mens du kigger på de andre stande eller en spændende clinic.

På dit skilt kan du eksempelvis skrive husnummer, vejnavn, stedbetegnelse, velkommen, hestens navn, bed & breakfast, åbningstider eller noget helt andet. Kun fantasien sætter grænser.

Udover de forskellige typer af skilte, så er de lavet med forskellige motiver. Vi har blandt andet DV, springhest, hest med marathonvogn, fjordhest, hund, fil-de-fleur, hane, hjort, følhoppe, tung hest og ko.

Skiltene er vejrbestandige og er lavet i metal. Herefter er de behandlet mod rust og så pulverlakeret i sort. Skriften vi kan sætte på for dig er lavet i hvid skiltefolie.